International
Camp Cruise Norge 2000
|
........
Efter at vi havde deltaget
i et meget veltilrettelagt åbent Norsk
Mesterskab skulle vi videre fra Larvik på krydstogt til Kragerø og Jomfruland. ........ |
Højt humør
efter en god grill middag. W5957 Grete Jemterud fra Norge,
Ralph Roberts fra England (dybt koncentreret om logbogen) og W239 Poul Ammentorp. Foto: Per Isachsen ........ |
W6791 Vibse og Arne
Stahlfest stuver det sidste grej, og W239 Poul er
ved at sætte klubstanderen under BB salling og herefter Norsk gæsteflag under SB salling. Foto: Irene Ammentorp ........ |
Søkortet studeres
grundigt af W2042 Neel og Bo Christensen før starten. W N4 Eivind Norrud bidrager med lokalkendskab. Foto: Per Isachsen ........ |
W2042 Neel og Bo er
tydeligt nervøse ved den store trængsel af både, og de beslutter sig for at beholde fenderen på lidt endnu! Foto: Irene Ammentorp ........ |
"Som en rejselysten
flåde" lægger vi samlet ud fra Larvik Seilforening.
Foto: Per Isachsen ........ |
En "Royal" hilsen fra
Irene ved rorpinden i W239, Poul trompeterer en
afskedsmelodi ved starten på en vidunderlig sommertur i den
skønne
Sydnorske skærgård. Første overnatning er planlagt
at blive på
Straaholmen, vinden er let til jævn, der er slæk på
skøderne, så det
bringer os, efter et hurtigt indkøbs-stop i Staveren, hastigt SW
over. Foto: Per Isachsen
........ |
Om aftenen på
Ståholmen er der ingen grænse for det gastronomiske
niveau. Her ses W6791 Vibse og Arne Stahlfest med en kulinarisk
sensation bestående af grill-stegte STORE Norske rejer på
spid med lun
flute og citrondressing. Hertil serveres en liflig hvidvin. Foto:
Poul
........ |
Aftenens store
overraskelse var en Wandflyver som landede på bugten
udfor Stråholmen, hvorefter den pga. ustyrlig nysgerrighed straks
satte
kurs mod Wayfarerne inde på kysten. Hvor godtfolk er kommer
.....! Foto: Poul Ammentorp
........ |
Dagen efter var det et
stålende vejr, og vi besluttede os for at gå en tur på den klippefyldte sydkyst af Stråholmen. Foto: Poul Ammentorp ........ |
Vi fandt den gamle
Lodsstation, som Stråholmen er berømt for. Der var
en utrolig udsigt over Skagerrak. Her kunne lodserne sidde og skue
efter skib. W1348 Ken Jensen vores "Lods" på dette sommer
krydstogt
har altid en god historie parrat, og Arne kunne nu godt ligne en der
aspirerer til at blive lods! Neel ses i forgrunden og det er Vibse
som har fået kulør, så man skulle tro at hun lige
kom fra Middelhavet,
men nej- vi er i Norge! Foto: Poul
........ |
W239 Irene er blevet
tilbage ved bådene. Der skrives flittigt på
"Romanen". Det er så varmt så permanent afkøling af
fødderne er
nødvendigt. Bemærk skyerne, - det blev regn om
eftermiddagen. Foto: Sue Parry ........ |
Aktivitet på
Stråholmen. W7556 Sue og Allan Parry pakker båd. I
baggrunden hygger Ralph , Ken og Bo sig med en håndbajer.
Olietøjet
er fundet frem for de første byger begynder at nærme sig.
Der var vist
også et enkelt tordenskrald inde over fjeldene mod
Nordøst. Foto: Poul Ammentorp
Vi skal videre til Kragerø, Einer Tveito venter at vi skal komme til hans "brygge" til aften. ........ |
På vej fra
Stråholmen mod Kragerø skiftede vejret til meget let vind
og regn. Vinden er helt væk og nu går det fremover for
motor. Der
er to Wayfarer på slæb efter W1348 Ken Jensen, det er W4647
Eivind
Norrud forrest, som sejler single hand, og herefter W239 hvor det er
blevet tid for en lille melodi på trompeten. Der var et flot ekko
fra
en fjeldside. Foto: Ralph Roberts
........ |
Vi blev gæstfrit
modtaget af W5140 Einar Tveito, som havde gået hele eftermiddagen
og skuet efter Wayfarer flåden. Her er vi ankommet til
Einar's brygge som ligger overfor Kragerø. Bådene ligger
dejligt i aftensolen. Foto: Poul Ammentorp
........ |
W7556 Sue og Allan Parry
på Einar's brygge. De er gået igang med
forberedelserne til aftenmaden, men forinden stod den på Sue's
speciale. "Gin - Tonic- micro". Det var svært at skaffe
Tonic! Foto: Poul ........ |
Einar Tveito og Ralph
Roberts sejler en tur på fjorden i Einars Wayfarer W5140. Det var Einars første tur i år 2000! Foto: Irene Ammentorp ........ |
W2042 Neel og Bo begav sig
hjemover samme dag, de skulle tilbage til Oslofjorden hvor de havde
efterladt bil og trailer. Vi andre skulle videre til Kragerø
Seilforening som ligger på øen Saltnæven.
Foto: Irene ........ |
Vi blev meget
gæstfrit modtaget hos Kragerø Seilforening, hvor vi fik
anvist nogle fine havnepladser til bådene. W 7172Turid &
Gudtorm Heldal er nu ankommet efter en lang tur fra Larvik. Allan Parry
og Poul sidder i bådene og hygger sig med øl. Ken
slæber sejl og grønsager. Foto: Gudtorm Heldal
........ |
Vi kunne slå
telte op på en lille stykke strand med græs udfor klubhuset
på Saltnæven. Vi har været på "Vinmonopolet" i
Kragerø og fået nye forsyninger af vin! Her sidder Sue,
Ken, Irene og Turid og får sig en"before dinner drink".
Foto: Gudtorm Heldal
........ |
Om aftenen sad vi under
et halvtag i forbindelse med klubhuset og det
blev et fantastisk vejr med en regnbyge som trak op på få
minutter. Det hele var hurtigt overstået og det blev efterfulgt
af den flotteste regnbue samt en solnedgang som det pure guld.
Foto: Sue Parry
........ |
Nu skal der igen stuves
grej i joller for vi skal videre til Rødnæs via Jomfruland. Allan Parry har fundet en trillebør, og den gjorde stor nytte! Foto: Gudtorm Heldal ........ |
Nu går det videre fra
Saltnæven via Jomfruland til Rødnæs. Vejret er sol
og sommer med en laber brise. Foto: Ralph Roberts. ........ |
På
Rødnæs fandt vi en teltplads hvor alle kunne være. W239 Irene og Poul har besluttet sig for at prøve bomteltet i nat. Foto: Poul Ammentorp ........ |
Båd, - Bomtelt
og Bourgogne. Det er bare sagen! Da bomteltet først var kommet op så var Poul ikke til at hive på land! Foto: Irene Ammentorp ........ |
Næste dag var det
frisk vejr og vi skulle tilbage til Larvik. Her ses W239 på vej over Langefjord. Det er bare fed sejlads! Foto: Ralph Roberts ........ |
Tilbage i Larvik
Seilforening. W239 har læsset al grej og bagage ud på
broen. (Mad, øl og vin er fortæret undervejs, så det
mangler!) Det vakte altid en del opsigt når vi begynde at
tømme grej og bagage ud af jollerne! Foto: Ralph Roberts
........ |
W6791 Vibse og Arne Stahlfest blev en dag længere på Rødnæs. De er lige ankommet til Larvik Seilforening. Jollen er på land, og en dejlig middag med Laks stegt på trækulsgrill venter i Restauranten som et godt punktum på et herligt Internationalt Camp Cruising 2000 i Norge. Foto: Gudtorm Heldal. |
return to logs index page |