Weymouth & Portland National Sailing Academy (WPNSA) var rammen for det internationale mesterskab for Wayfarer og samtidig kampen om det engelske mesterskab. Stedet er udpeget til at danne rammen for de olympiske sejladser i 2012 når OL afholdes i London, og er i den sammenhæng blevet udvidet hvad angår jollepark og slæbesteder. Jolleparken er på størrelse med parkeringspladsen på et større supermarked og de 2 slæbesteder kunne uden problemer håndtere de ca. 107 joller som skulle i vandet om morgenen efter skippermødet.

Det var i sig selv en meget stor oplevelse at være en del af det største kapsejladsfelt i Wayfarerklassens historie. Ud af de 107 deltagende joller (112 tilmeldte) var der ca. 44 mk4 joller. Det var også lykkedes at få mange tursejlere med i begivenheden, så der var stor spredning i feltet allerede efter 1. mærkerunding, men der blev kæmpet bravt uanset hvor folk lå i feltet. Med så mange deltagende joller, hvoraf flere ikke er vant til at sejle i store felter, skete der desværre også flere sammenstød og kollisioner. Det krævede stor opmærksomhed både under kapsejlads og imellem sejladserne at holde styr på joller i den blinde vinkel bag genuaen. To Danske joller kom hjem med skader, og hvor usandsynlig det end lyder, var det fordi de sejlede ind i hinanden.

Der deltog 7 joller fra Danmark, hvoraf de 3 af jollerne kom fra Esbjerg og 2 fra Roskilde. Farum og Aarhus var også repræsenteret med en enkelt jolle hver. Det var rigtig hyggeligt at så mange danske joller deltog, så snakken gik lystigt om dagens oplevelser når vi kom ind om eftermiddagen. Vi boede dog spredt rundt omkring, så om aften var det mere begrænset hvad vi så til hinanden. Esbjergfolket boede alle i  samme ’beboelsesvogn’ i Pebble Bank, så de kom virkelig hinanden ved. Der var endda koner, kærester og børn med også! Arrangørerne havde mandag og tirsdag arrangeret hhv. Pirate Night og International Night. Set med danske øjne var Pirate Night ikke særlig spændende. Kun Søren og undertegnede deltog, og vi smuttede efter at have spist. International Night var til gengæld noget mere hyggelig, og der var lang større opbakning fra både danske og øvrige sejlere.

Sejladserne foregik fortrinsvis i Weymouth Bay uden for inderhavnen, men der blev også afviklet sejladser i inderhavnen. Inderhavnen var på størrelse med en større dansk sø, og der var ca. 2 sømil ud til molen som omkransede havnen. Når sejladserne foregik i bugten var der yderligere godt 2 sømil ud til området, så der blev brugt meget tid på at sejle frem og tilbage. Vinden i løbet af ugen var typisk svag-jævn fra skiftende retninger, der var dog et par dage med frisk vind. En enkelt dag var der så tåget at sejladserne blev afviklet i inderhavnen da de endelig kom i gang. Banerne var enten trekant,pølse,trekant eller op-ned bane alt efter vindstyrken.

Set med danske øjne var det fornøjeligt at Den Grønne mk2’er fra Esbjerg vandt practice race om søndagen. I løbet af ugen var der flere top ti placeringer til de 3 bedste danske både. I den 9. og sidste sejlads fik vi i Krabask den store oplevelse af føre sejladsen op mod topmærket og vi vendte som 2. jolle, hvorefter spilerproblemer og meget uforudsigelig vind betød at vi faldt ca. 30 pladser tilbage! Men det var en fantastisk oplevelse at være helt i spids foran over 100 wayfarerjoller. Generelt for de fleste danske besætninger tror jeg at ugen var særdeles lærerig. Mange kommer hjem med gode erfaringer og lyst til endnu mere Wayfarer kapsejlads. Det var opløftende at fornemme at klassen har fået et boost i England, og jeg tror også at der er potentiale for fremgang i Danmark også hvis vi griber det fornuftigt an.